Bordplader af laminat

Laminat består af lag af papir (jo flere lag jo tykkere plade), som er imprægneret med varmehærdende syntetiske harpikser og presset sammen under varme og meget højt tryk.

 

Laminat overflader

 

Daglig pleje: Spray laminatrens direkte på overfladen, og lad virke i et par minutter. Aftør

derefter med en fugtig klud, og tør efter med en ren og tør klud.

Ved stærkt tilsmudsede overflader gentages ovenstående behandling.

Højtrykslaminat er særdeles robust og kræver ingen speciel vedligeholdelse, og er ved

almindelig brug nem at renholde. Regelmæssig rengøring med laminatrens er som regel

tilstrækkeligt til, at holde overfladen pæn og ren.

 

Husk:

- Laminat tåler ikke varme genstande, fx gryder/pander, fyrfadslys osv.

- Anvend et så mildt og skånsomt rengøringsmiddel som muligt.

- Anvend aldrig slibende rengøringsmidler, såsom skurepulver og ståluld.

- Voks, politur o.lign., som kan forsegle snavs, må ikke anvendes.

- Ved anvendelse af andet rengøringsmiddel end laminatrens, skal overfladen efterfølgende

afvaskes med varmt vand.


{{amount}}